lørdag den 6. marts 2010
Banan-chokolade Muffins
Lækre muffins med banan og chokolade. Husk at bruge modne bananer for at få en fremtræden banansmag. Opskriften er nem og ligeledes er udførelsen. De kan eventuelt bages i kortere tid og fryses ned, hvis man skal have gæster og ikke har tid til at stå og bage den pågældende dag.
Banan-chokolade muffins (12 stk.):
1 dl Kærgården steg og bag
150 g sukker
200 g mel
2 tsk. bagepulver
100 g mørk chokolade
2 bananer
2 æg
Forvarm ovnen til 185 grader, varmeluft.
Sæt papirformene i en non-stick muffinsform, så de står klar til at blive fyldt.
1. Pisk æg og sukker.
2. Bland mel og bagepulver i.
3. Hæld det grov hakkede chokolade i dejen.
4. Kom smøren i.
5. Mos bananerne, rør i dejen og fyld formene op til kanten.
Bag muffins i 20-25 minutter og lad dem afkøle inden servering.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer on "Banan-chokolade Muffins"
Send en kommentar